Græsk, oktober 2015

 

 

Grækenland

 


 

\r\n

 


Mezedes

1.                         Tzatziki – Yoghurt med agurk og hvidløg
2.                         Saganaki – Stegt, fast ost
3.                         Dolmadakia – Fyldte vinblade
4.                         Melitzanosaláta – Auberginepuré
5.                         Kolokithokeftedes – Courgettefrikadeller
6.                         Oktapódi skaras - Friturestegte blæksprutter

Større retter:

7.                         Lam Kleftiko - Ovnstegt Lammekølle med bådekartofler
8.                         Horiátiki Saláta - Græsk salat
9.                         Souvlaki – Spid med kød

Kage:

10.                       Baklava – Kage med valnødder



Tzatziki

Til 12 pers. skal der bruges:

Yoghurt, græsk 1 l
Agurker 5
Hvidløg 8 fed
Olivenolie 4 spsk
Eddike 2 spsk
Salt
Mynteblade til pynt


Kom yoghurten i en skål.
Halvér agurkerne på langs, fjern kernerne med en teske, og riv agurkerne på et rivejern.
Salt de revne agurker og lad dem hvile 10-15 min.
Pres væden af dem med hænderne. Kom strimlerne i yoghurten.
Pil hvidløgene og pres dem ned i yoghurten. Bland olivenolie og eddike i og rør det hele godt sammen.
Dekorer med mynteblade og server.


Saganaki

Til 12 pers. skal der bruges:

Halloumi grill ost 3 stk
Hvedemel 100 g
Olie 3 dl
Citron 3
Frisk oregano
Salt og peber


Melet blandes med lidt salt og peber.
Osten flækkes på langs i ca. 1 cm tykke skiver. Vend skiverne i melet.
Varm olien op på en pande og steg osteskiverne på begge sider, til de er gyldne. Lad dem dryppe af på køkkenrulle.
Skær citronerne i både.
Server med citronbåde og pynt med lidt frisk oregano.


Dolmadakia

Til 12 pers. skal der bruges:

Fyldte vinblade 3 ds
Olivenolie ½ dl
Vinblade til pynt


Åbn dåserne og læg rullerne tæt i et fad, dryp med lidt olie og kom ca. 1 dl vand ved.
Varm dem godt igennem ved 170 grader 12-15 min. i ovnen.
Servér på en stor tallerken, gerne på vinblade.


Melitzanosaláta

Til 12 pers. skal der bruges:

Auberginer 2 kg
Citronsaft 4 spsk
Løg 2
Hvidløg 5 fed
Persille, hakket 2 spsk
Olivenolie 2 dl
Salt og peber


Bag auberginerne hele i ovnen i ca. 45 min. ved 200°, indtil skindet er brunt og rynket.
Halver auberginerne, skrab kødet ud med en ske og kom det i en blender sammen med citronsaften.
Pil løg og hvidløg, skær dem i stykker og kom dem i blenderen.
Skyl persillen godt, og kom også den i blenderen. Bland lidt efter lidt olivenolien i, og smag puréen til med salt og peber.
Server pureen kold, gerne pyntet med lidt sorte oliven.


Kolokithokeftedes

Til 12 pers. skal der bruges:

Courgetter, helst små 1,5 kg
Løg 3
Revet ost 300 g
Rasp 450 g
Æg 3
Persille, hakket 3 spsk
Mynte, hakket 3 spsk
Salt og peber


Skyl courgetterne og skær enderne af. Skær dem i 3-4 store stykker og kog dem i en stor gryde i saltet vand i 8 minutter. Lad dem dryppe godt af.
Pil løgene, hak dem fint og sauter i lidt olie, til de er klare, ikke brune.

Purer courgetterne i en foodprocessor og kom pureen op i en stor skål. Kom revet ost, løg, 300 g af raspen, æg, persille, mynte, salt og peber i, og bland det hele godt.
Lad blandingen stå koldt i 30 min.

Form små frikadeller af pureen med hænderne. Vend dem i resten af raspen og friter dem i en varm friture, til de er gyldne.
Tag dem op og lad dem dryppe af på køkkenrulle.
Server dem varme.


Oktapódi skaras - Friturestegte blæksprutter

Til 12 pers. skal der bruges:

Blæksprutter, mini ca. 1 kg
Æg 1-2
Brød, tørt, revet 3 dl
Majsmel 5 spsk
Salt
Olie ½-1 l
Citron 3


Skær blæksprutternes kroppe i mindre stykker, og del benene fra hinanden. Kassér eventuelle hårde dele fra kroppene.

Rør ægget sammen. Bland brød/rasp, majsmel og salt.
Vend nu blækspruttestykkerne i ægget og derefter i raspblandingen.

Varm olien godt op på en pande, og steg blæksprutterne sprøde og gyldne, 3-5 min. Læg de færdige blækspruttestykker på fedtsugende papir. Server med citron.

 
Souvlaki

Til 12 pers. skal der bruges:

Svinekød, f.eks nakkekam 1,5-2 kg
Citroner 3
Spyd 12/24
Tomater 500 g


Marinade:           
Mynte, frisk el tørret 3 spsk
Oregano, frisk el tørret 3 spsk
Laurbærblade 5
Hvidløg 6 fed
Citron, økologisk 1
Olivenolie 2 dl
Rødvinseddike 5 spsk
Salt 1+1 spsk
Peber 1 spsk

Læg først spyddene i koldt vand – min ½ time.
Lav derefter marinaden:
Riv citronskallen. Hak krydderurter, laurbærblade og hvidløg og bland det med olie, citronskal, eddike, salt og peber i en skål.

Skær kødet i tern 2x2 og vend dem grundigt i marinaden. Dæk skålen til, stil den koldt og lad kødet marinere i et par timer eller natten over.

Sæt kødet tæt sammen på spyddene og drys med salt. Lad dem stå fremme og få stuetemperatur.
Halvér tomaterne.
Grill både spyd og tomaterne på grill eller pande, 6-8 minutter på hver side. Tryk gerne spyddene lidt flade mens de griller.
Tjek at spyddene er færdige, inden servering.

Brug tomaterne som tilbehør.


Horiátiki Saláta

Til 12 pers. skal der bruges:

Tomater, modne 6
Agurker 3
Rødløg 3
Peberfrugter, grønne 2
Feta, god, blok 300 g
Oliven, sorte 1 gl
Dild 1 bdt


Oregano 1 spsk
Olivenolie 1½ dl
Rødvinseddike ½ dl
Salt og peber


Skær tomaterne i store tern og kom dem i en stor skål.
Skræl agurkerne i striber på langs. Flæk dem og skær dem i store tern, kom dem i skålen.
Del peberfrugterne, fjern kernerne, skær dem i tykke skiver. Kom dem i skålen.
Pil løgene og skær dem i tynde strimler. Kom halvdelen i skålen.
Hak dilden groft, kom den i skålen sammen med oregano.

Rør olie, eddike, salt og peber godt sammen og hæld det over salaten. Bland forsigtigt det hele med hænderne og anret salaten på et fad/stor skål.
Pynt med feta, løgringe og oliven.


Lam Kleftiko

Til 12 pers. skal der bruges:

Lammekøller 2
Hvidløg 10+10 fed
Gulerødder 5-6
Løg 2
Pastinak 2
Rødvin 5 dl


Rosmarin ½ bdt
Timian ½ bdt
Oregano ½ bdt
Persille ½ bdt
Salt og peber


Skræl grønsagerne, og skær dem i stykker. Skyl og hak krydderurterne.

Skær 10 af hvidløgsfeddene i ”kiler” på langs. Stik huller i køllerne med en lille spids kniv, og stik kilerne ind i dem.
Smør køllerne ind i lidt olie, så krydderierne kan sidde fast på dem.
Krydr køllerne med rigeligt salt og peber.

Skær nu 4 stykker bagepapir, der 2 og 2 kan gå hele vejen rundt om hver kølle, på henholdsvis den korte og den lange led.
Læg stykkerne 2 og 2 på kryds i bunden af en bradepande.
Kom halvdelen af grønsagerne på hvert papir. Og 2-3 fed hvidløg. Og ¼ af krydderurterne. Læg køllerne på, buk papiret op og hæld rødvin på. Kom resten af hvidløgene og krydderurterne oven på køllerne.

Fold papiret sammen om køllerne, så det er så lufttæt som muligt.
Hæft evt med en hæftemaskine.
Bages i 4-5 timer ved 130°, til kernetemperaturen er mindst 75°, men gerne mere, så kødet falder fra hinanden og er supermørt.



Sprøde kartoffelbåde

Til 12 pers. skal der bruges:

Kartofler, mellemstore 2,5-3 kg
Olivenolie 1 dl
Timian 1 spsk
Chili 1 tsk
Hvidløg 3 fed
Salt 1-2 spsk


Tænd for ovnen på 220°C.
Bland olie og krydderier godt.
Skær kartoflerne i både, 8-12 på hver kartoffel, og kom dem i en stor skål. Hæld olieblandingen over og bland godt, så alle kartoffelbådene er helt dækket.
Hæld kartoflerne i en bladepande med bagepapir, så de ligger i ét lag. Sæt den i ovnen og lad dem bage i ca. 20 minutter. Vend kartoffelbådene, og lad dem bage i endnu 10-15 minutter indtil de er sprøde udenpå og bløde indeni.